• Forside
  • Rideskolen
    • Holdoversigt - undervisere - ind-og udmeldelse
    • Priser, rideskole
    • Praktisk information
    • Ponyerne
    • Hjælp til nye forældre i rideskolen
  • Opstaldning
    • Ydelser og priser
    • Opstaldning
  • Events
  • Tilmelding
    • Trailerparkering
    • Hold
    • Opstaldning
    • Privatundervisning
    • Medlemskab
    • Rideskolepart
    • Ridehuskort
  • Kalender
  • Om FVR
    • Velkommen til FVR
    • Bestyrelsen
    • Referater fra bestyrelsesmøder
    • Generalforsamling
    • Vedtægter
    • Persondataforordning
    • Klubcertificering
    • Organisationsdiagram
    • Forretningsorden
    • Sikkerhedsregler
    • Ansatte
  • Kontakt
  • Sponsorer
  • Opret profil
  • Login
Upload bilag

Frederiksværk Rideklubs ordens- og sikkerhedsreglement

 

Krav til alle klubbens medlemmer, som altid skal overholdes ved ophold på klubbens faciliteter

 

Åbningstider i ridehallerne og stalden er følgende:

Mandag-fredag kl. 7.00 - 22.00

Lørdag og søndag kl. 7.00 - 20.00

Skulle du få brug for at være på stedet udenfor åbningstid, kan det aftales med personalet.

Oversigt over, hvem der har weekend-staldvagten, findes i den store stald på tavlen ved toiletterne.

 

Generelle sikkerhedsregler

- Før altid hesten i trense eller træktov/longe.

- Fastgør dig aldrig til hesten ved f.eks. at vikle træktov rundt om hånden eller livet.

- Klubben henstiller til, at man af hensyn til sikkerheden ikke rider alene, men at rytteren sikrer sig, at der er andre personer til stede i stalden eller i ridehallen.

- Kend klubbens regler for ridning på bane.

- Du skal have taget ryttermærke 1 eller have viden svarende dertil for at opholde dig alene i stalden.

- Du skal have taget ryttermærke 2 eller have færdigheder svarende dertil for at deltage i ”fri ridning” uden undervisning.

- Du skal have taget ryttermærke 3 eller have færdigheder og viden svarende dertil for at lukke eller hente heste på folden.

- Hunde skal føres i snor, undtaget personalets.

- Der må kun ryges udendørs.

- Kend rideklubbens forholdsregler ved brand. Link til rideklubbens beredskabsplan ved brand: Beredskabsplan

- Færdselsloven skal overholdes, og alle er forpligtet til at vise hensyn til andre trafikanter. Følg forbundets anbefalinger omkring ridning i trafikken: https://www.rideforbund.dk/klubdrift/sikkerhed/sikkerhed%20i%20trafikken.aspx

- Som rytter er du forpligtet til at holde dig orienteret om regler for ridning i naturen. Link til forbundets anbefalinger omkring ridning i naturen: Ridning i naturen

- Ved ulykke: Stands ulykken, giv livreddende førstehjælp, tilkald den nødvendige hjælp og bliv ved tilskadekomne, indtil hjælpen er kommet.

- Klubben anbefaler i øvrigt alle medlemmer at gennemføre DRF's online sikkerhedskursus 

 

Stald

- Løb eller råb aldrig i stalden. Al færdsel i stalden og omkring hestene skal ske med omtanke, og der skal udvises hensyn til andre. Der må ikke være støjende adfærd i stalden. Desuden hjælper man hinanden.

- Efterlad aldrig heste på staldgangen eller vandspiltov uden opsyn.

- Lad aldrig to heste passere tæt på hinanden, uden at den ansvarlige for den anden hest end den, du håndterer, har givet accept af dette

- Staldgangen må ikke bruges til permanent opbevaring af redskaber, striglekasser m.v.

- Du skal selv rydde op og feje efter dig, når du har benyttet stalden. Fej efter dig, også inden du trækker over og rider, så staldgangen er ren til den næste. Brug de sorte spande. Ikke de andres bokse.

- Vandspiltovet skal rengøres efter brug. Har din hest gødet, skal det i de sorte spande, ellers stopper afløbene.

- Vinduerne i stalden må kun åbnes og lukkes i samråd med hestens ejer, med mindre andet er aftalt med centerlederen.

- Vis hensyn, når der er personale, dyrlæger og smede i stalden, så de kan udføre deres arbejde.

- Hold en ordentlig og pæn tone over for hinanden og hestene.

- Klubben forbeholder sig ret til at benytte enhver boks, når den pågældende hest anført i staldkontrakten ikke benytter boksen.

 

Sadelrum
- Der må ikke stå støvler eller lignende på gulvet. Gulvet skal være helt ryddet. Personalet er berettiget til at bortskaffe det, der står på gulvet.

- Der må ikke opbevares dækkener i sadelrummet. Der henvises til 1. salen.

- Man må kun benytte én hylde pr. boks.

- Der er 2 kroge til trenser og én sadelknægt pr. boks.

- Der må IKKE opbevares foder i sadelrummene.

- Ryd op efter dig.

- Husk at låse sadelrummet efter brug.

 

Ridehus- og banereglement

- Bær godkendt ridehjelm under ridning.

- Bær sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning og håndtering af hesten.

- Bær sikkerhedsvest ved springning, hvis du er under 18 år. Voksne anbefales at bruge sikkerhedsvest.

- Man skal sikre sig, at der er fri bane, før der rides trækkes ind i ridehuset. Sørg for at råbe ”jeg kommer ind” ell.lign., som varsel til de øvrige ryttere.

- Der skridtes så vidt muligt på samme volte som de øvrige ryttere rider på og indenfor hovslaget. Kun berideren kan bede alle ride på hovslaget.

- Der rides venstre mod venstre.

- Vis hensyn til de ryttere, der rider undervisning. Hold øje med hvad de træner, og hvor de rider henne.

- I den store ridehal og på den udendørs dressurbane (på selve banen) må der ikke være tilskuere og/eller andre personer end ryttere og undervisere samt evt. trækkere.

- Hold afstand til foran-ridende. Hvis der rides med pisk, skal den bæres, så den ikke generer andre. 

- Det er ikke tilladt at trække hesten i ridehuse eller bane uden trense.

- Det er ikke tilladt at ride uden trense, hverken inde eller udenfor klubbens område.

- Ingen ryttere under 18 år må ride uden sadel i den store ridehal eller på dressurbanen.

- Se dig for og vis hensyn i enhver henseende overfor urutinerede ryttere, samt ryttere på unge heste.

- Der henstilles til begrænset brug af mobiltelefon i ridehusene samt på banerne

- Du må aldrig rykke/flå/save hesten i munden med biddet.

- Du må aldrig anvende pisk udover almindelig irettesættelse eller korrektion.

- Du må aldrig anvende sporer uhæmmet

- Undervisning varetages udelukkende af FVR’s personale.

 

- Løse heste: Ingen løse heste i den store hal. Løse heste i den lille ridehal skal være under opsyn. Hestene på ikke grave eller skrabe i bunden. I det lille ridehus går longering og ridning forud for løse heste.

- Longering: Longering er ikke tilladt i den store hal og på dressurbanen. Der henvises til det lille ridehus eller springbanen.

 - Springmateriel: Springmaterialet må ud over undervisningen kun benyttes af ryttere over 16 år.

 

Folde

- Leddene må ikke efterlades på jorden, men skal hænges op efter brug. På de store folde skal leddene lukkes efter brug.

- Hvis du ser, at et hegn ell.lign. er i stykker, kontakt da personalet.

 

Rideskole-elever

For elever i rideskolen findes i tillæg til ovenstående et særligt ordensreglement, se opslag på opslagstavlen i rideskolestalden.

 

Generelt

Mishandling af heste, vold, tyveri, hærværk o.lign. er bortvisningsgrund.

Ved spørgsmål kontakt centerleder.

Oversigt over personalets telefonnumre findes i personalerummet ved den lille ridehal.

 

 

 

Kontakt

Frederiksværk Rideklub

Kappelhøjvej 127, 3300 Frederiksværk

Tlf: 29860271

E-mail: kontakt@frederiksvaerkrideklub.dk

CVR: 63847410

Links

  • Brugerbetingelser
  • Privatlivspolitik
  • Salgsbetingelser
  • Udlejningsbetingelser
  • Staldkontrakt
© 2025 Frederiksværk Rideklub. Udviklet af Zakobo.
Log ind
Nulstil kodeord
Er du færdig for nu?
Vælg "Log ud" herunder hvis du er klar til at logge ud.
Log ud
Opret profil
Indtast din e-mail for at komme i gang.

Du får tilsendt en e-mail med et bekræftelseslink – klik på det, og fortsæt med at oprette din profil.

Din pointkonto
Nuværende saldo: 0,00
# Kommentar Dato Point Saldo

Vælg herunder om må kontakte dig. Du kan altid ændre dit valg under min profil.

Frederiksværk Rideklubs app
Denne funktion er kun understøttet via Safari på iPhone/iPad.

Trin 1: Klik på nedenstående ikon (firkant med pil op)

Trin 2: Klik på "Føj til hjemmeskærm"

Trin 3: Klik på "Tilføj" i øverste højre hjørne

Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.

Frederiksværk Rideklubs app

Trin 1: Klik på de tre prikker øverst til højre

Trin 2: Klik på "Installer app" i menuen

Trin 3: Klik på "Installer" i pop-up beskeden

Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.

Frederiksværk Rideklubs app

Trin 1: Klik på firkantet med pilen nedaf, øverst til højre

Trin 2: Klik på "Installer" i pop-up beskeden

Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.